Forberedelse af færdige måltider
I Kaalund Foreningen har vi de sidste par måneder været i gang med indledende forberedelser, således at vi kan lancerer færdige måltider til medlemmerne. Måltiderne er tiltænkt udbudt til medlemmer, via partnerskabsaftaler med interessemedlemmer i Kalundborg, herunder restauranter, kollegier, opholdssteder, botilbud, væresteder, mfl.
Tilbuddet om de færdige måltider til medlemmerne lægges på MedlemsApp, og kan vælges af de medlemmer som er medlem af de enkelte grupper.
I forbindelse med forberedelserne er der indkøbt engangsbestik, samt engangsbakker og skåle. Herudover er trykt klistermærker til ophæng hos interessemedlemmer, samt poser med logo, hvori medlemmet får udleveret det færdige måltid.
I de første par måneder testes konceptet i samarbejde med et kollegie med unge i alderen 16-25 år, hvor der dagligt tilberedes aftensmad på 3 forskellige adresser centralt i Kalundborg bymidte. Maden på kollegierne tilberedes med støtte fra Fødevarerbanken.
